Når man vælger at anskaffe sig et dyr, vælger man også at påtage sig et ansvar for det. Dyrene giver liv på gården, men de giver også sorger og søvnløse nætter. Jeg er ofte vågnet om natten ved hundenes gøen og forestillet mig ræven, der slæber den ene høne efter den anden ud i skoven. Det giver selvfølgeligt nogle dejligt buttede ræveunger, men hønsenes velbefindende er trods alt mit ansvar. Der er ikke andet at gøre end at stå op og med en lygte i hånden gå ud og tjekke, at alt er som det skal være.
Hvis man følger med i sine dyrs liv hver dag, er det ikke svært at se, hvis de ikke trives. Det er bare ikke altid, at man ved, hvad der kan gøres ved det. Og nogle gange sker det, at man ikke er nok opmærksom.
Efter at hønsehuset er blevet ryddet eller kyllingerne er spist af rotter, kan man næsten bilde sig selv ind, at det ikke er al besværet og den dårlige samvittighed værd. Men glæden ved at se dyrene trives sletter hukommelsen og det bliver igen tid til at anskaffe sig et nyt dyr. Og heldigvis bliver man hele tiden klogere og bedre til at passe på dem.
Der har været stor udskiftning af dyr gennem tiden. Vi startede med får og en enkelt lille pony. Ponyen var mest for vores datters skyld. Jeg har altid selv været temmelig bange for heste. Fortællingen dengang var også at kaninerne var der for børnenes skyld. Det var da også hyggeligt, når der kom små unger, der trillede rundt som små plysbolde i buret. Virkeligheden viste sig siden at være lidt anderledes, da børnene flyttede hjemmefra, fik jeg kaniner igen. Måske dyrene i virkeligheden er her for min skyld.
Som landpige er jeg vant til, at dyr skal bruges i produktionsøjemed. Jeg har da heller ingen problemer med at slagte vores dyr…når bare det ikke er mig, der skal slå dem ihjel. Døde dyr er for mig et stykke kød. Levende dyr er som alt andet levende et mirakel og skal behandles derefter. Jeg slår ikke mirakler ihjel, så jeg peger og får min mand eller slagteren til det. Længe leve hykleriet!
Nok er jeg vokset op på en gård, men jeg er også vokset op med Disney. Det betyder, at mine dyr tænker og taler. Jeg oversætter gerne for andre, der ikke har samme forståelse. Jeg ved ikke, hvor meget mine naboer hører af mine samtaler med dyrene, men det falder mig helt naturligt at spørge dem om de har det godt, om de snart skal have nogle børn eller trænger til lidt underholdning. Altså dyrene ikke naboerne.