Gårdens historie

Gården er en gammel sognefoged bolig, der ligger i den lille landsby Rårup, tæt på Juelsminde. Vi har dejlig kort til stranden, hvilket især vores to hunde sætter pris på.

Michael, Birla og Siggie holder pause på vores årlige sommervandring på Kysttstien Snaptun – Juelsminde. Vi slutter altid vores tur af med en is på Juelsminde havn og nogle trætte men glade hunde. https://www.kystlandet.dk/kystlandet/planlaeg-turen/kyststien-snaptun-juelsminde-gdk1082103

Det har tidligere været en ”rigtig” gård med et større jordtillæggende, men nu er det mest bygningerne der vidner om, at der engang var gang i den her.

Gården er 4-længet. Der er en smuk kampestens bygning, hvor der tidligere har været køer i stuen og grise på 1. salen. Bygningen er nu lavet om til en gildesal og et lille værksted. Den store lade trænger til en kærlig hånd. Taget ville have godt af en udskiftning og vandet står højt i vinterhalvåret. Det er alligevel lykkedes for os at få lavet en fin lille stald i den ene ende, hvor vores fjerkræ og kaniner har vinterresidens. Resten er opbevaring af alt det som man ikke lige smider ud. Måske det kan bruges senere.

Til gården hører ca. 1 hektar jord, hvilket nok bringer den i den mindre skala af gårde…

Da vi købte gården, stod det gamle stuehus fra 1924 der stadig. I de første mange år boede vi i huset, uvidende om, at det var gammelt. Vi så det ligesom bare ikke. Da flere vandrør begyndte at springe og der til sidst voksede en tidsel op gennem trægulvet, tænkte vi, at det nok var på tide at blive lidt klogere.

I 2007 begyndte vi at vælte det gamle hus og bygge et nyt. Det nye stuehus stod færdigt i 2010 og nu kan vi da godt se, at det var et gammelt hus vi boede i før. Men tidsler i stuen har nu også sin charme.

Det nybyggede stuehus

På hjemmesiden arkiv.dk har jeg fundet et billede af Kildegaarden og de tidligere ejere. Ifølge billedet er det taget ca. 1916.

https://arkiv.dk/vis/5963885