Gæs

Gæssene bor i vores frugthave. De hygger sig med at spise lidt græs og nedfaldsfrugt, hvilket også er grunden til, at vi har dem. Det er endnu ikke lykkedes for os at få gæslinger, der overlever. Flere gange har gåsen ruget, men enten er æggene ikke befrugtet eller der kommer gæslinger som så ret hurtigt går til. Faktisk har jeg haft så lidt succes med gæssene, at jeg til stadighed overvejer at komme af med dem. Men gæs er noget af det hyggeligste at snakke med. De har ligesom en holdning til tingene. I modsætning i øvrigt til silkehøns, der er lidt smådumme. Jeg kan på lang afstand høre om der er noget galt hos mine gæs. Hvis lågen er blæst op i løbet af natten, får jeg skæld ud. ”Det er jo fuldstændig ansvarsløst af dig at lade den låge gå op. Vi er helt og aldeles forsvarsløse mod ræven” siger de mens de gerne nipper efter mine ben. Jeg forestiller mig nogle gange, at ræven faktisk har været der, men er gået igen, fordi den ikke kan hamle op med sådan to hidsige spektakler. De skulle vist også være seje i kødet, når de er så ophidsede. Som forældre er gæssene også virkeligt fantastiske. De passer deres afkom med stor nidkærhed og er tydeligt stolte af selv det værste skravl. Desto mere sørgeligt er det, når skravlet så går til og ligger helt flad og død. Jeg tror oprigtigt, at gæs sørger. Både over døde børn og ægtefæller. Jeg har flere gange fundet fuldstændigt flade og kolde gæslinger i indhegningen, der efter en tur under min trøje og mod min varme hud, er livet op igen. Når jeg efterfølgende har afleveret dem hos forældrene er de blevet modtaget med kys og kærtegn. Desværre er det aldrig lykkedes for mig at få skravlet til at overleve og sjovt nok giver forældrene så mig skylden for det. ”Det var faktisk dig, der valgte at proppe vores fine børn ind under dit tøj. Og se nu, hvad der er sket”