Silkehønsene
Mine silkehøns er ikke de skarpeste æg i reden. Men de er meget søde. Faktisk kan man godt kalde dem nuttede. Silkehøns har ikke rigtige fjer, men i stedet en slags hår. Eller sådan ser det i hvert fald ud. Vi havde på et tidspunkt nogle brune silkehøns i stor race til at gå i haven. Michaels tidligere kollega var på besøg og overnattede og da han om morgenen stod og kiggede ud i haven spurgte han ”hvad er det for nogle små bjørne i har til at gå?” Ja, så nuttede er de altså. De små bjørne blev spist af en ræv og nu har jeg i stedet nogle små hvide og grå høns.
Sjovt nok har mine silkehønse haner altid været en lille smule arrige. Når man uforvarende kommer gående, trimler der pludselig en hane ind i benet på en. Det tager lige lidt tid inden man opdager, at den faktisk har indledt et angreb og sjovt nok ser ud som om den er ved at vinde. Den går helt klart derfra som sejrherre uanset om man opdager angrebet eller ej.
Det siges at silkehøns er gode rugere og mødre. Jeg har endnu ikke været så heldig at opleve det, men det er et projekt jeg har i sinde at forfølge. Det er klart sjovere at have kyllinger med en klukkende kyllingemor frem for dem, der kommer fra rugemaskinen og som lidt ligner en flok gadebørn, der overlever med det de nu har. Det har selvfølgelig også sin charme, men forestillingen om en lykkelig familie er jo mere idyllisk.
