Endnu et tegn på forårets komme…

om end knap så charmerende.

Birla og Siggie er begyndt at fælde. Støvsugeren er på overarbejde. Det er ikke små totter, men hele vindhekse, der kan drive rundt i huset.

Det er tydeligt, at også hundene synes det er lidt sært. Man kommer gående nok så hyggeligt og pludselig falder der en halv hundehvalp af ryggen… Lidt forundret snuser de til det og tænker “hmm… mærkeligt, hvor kom det fra?”

Både Siggie og Birla kan dog se fordelen i at blive børstet. Det kan næsten sidestilles med at blive nusset.

Heldigvis er fældningen overstået efter 14 dage og man kan igen klappe hundene uden at have støvsugeren klar i den anden hånd.

Birla og hendes andet jeg efter en hurtig børstning.

Forårsrengøring i stalden

Lancelot efter besøg af rengøringsdamen. Duerne i baggrunden har fået nyt sand på gulvet og halm i redekasserne. Hønsene har fået skiftet spåner, så der dufter dejligt igen.
Aftægtshønsene er blevet flyttet, så der er nyt at skrabe efter. De er hurtigt i gang med at finde forårsgrønt.

Foråret er på vej

Jeg ved ikke helt hvad det er. Pludselig en dag kommer man ud, stopper op og tænker. Foråret er på vej.

Det er noget med lugten af jorden og lyset, der falder på en anden måde. Fuglene begynder også at snakke på en helt ny måde. De pludrer ligesom mere om løst og fast i stedet for kun at sige det nødvendige.

Ret kort tid efter den første forårs fornemmelse, begynder de første vintergækker og erantis at kigge frem og grenene får knopper. Og det begynder at krible i en for at planlægge årets urtehave. Der bliver kigget i frøkataloger og drømmene starter.

Grene fra haven plukket i går. Der er Forsythia, Ranunkelbusk og Ribes i buketten.