N\u00e5r man v\u00e6lger at anskaffe sig et dyr, v\u00e6lger man ogs\u00e5 at p\u00e5tage sig et ansvar for det. Dyrene giver liv p\u00e5 g\u00e5rden, men de giver ogs\u00e5 sorger og s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter. Jeg er ofte v\u00e5gnet om natten ved hundenes g\u00f8en og forestillet mig r\u00e6ven, der sl\u00e6ber den ene h\u00f8ne efter den anden ud i skoven. Det giver selvf\u00f8lgeligt nogle dejligt buttede r\u00e6veunger, men h\u00f8nsenes velbefindende er trods alt mit ansvar. Der er ikke andet at g\u00f8re end at st\u00e5 op og med en lygte i h\u00e5nden g\u00e5 ud og tjekke, at alt er som det skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man f\u00f8lger med i sine dyrs liv hver dag, er det ikke sv\u00e6rt at se, hvis de ikke trives. Det er bare ikke altid, at man ved, hvad der kan g\u00f8res ved det. Og nogle gange sker det, at man ikke er nok opm\u00e6rksom.<\/p>\n\n\n\n
Efter at h\u00f8nsehuset er blevet ryddet eller kyllingerne er spist af rotter, kan man n\u00e6sten bilde sig selv ind, at det ikke er al besv\u00e6ret og den d\u00e5rlige samvittighed v\u00e6rd. Men gl\u00e6den ved at se dyrene trives sletter hukommelsen og det bliver igen tid til at anskaffe sig et nyt dyr. Og heldigvis bliver man hele tiden klogere og bedre til at passe p\u00e5 dem. <\/p>\n\n\n\n
Der har v\u00e6ret stor udskiftning af dyr gennem tiden. Vi startede med f\u00e5r og en enkelt lille pony. Ponyen var mest for vores datters skyld. Jeg har altid selv v\u00e6ret temmelig bange for heste. Fort\u00e6llingen dengang var ogs\u00e5 at kaninerne var der for b\u00f8rnenes skyld. Det var da ogs\u00e5 hyggeligt, n\u00e5r der kom sm\u00e5 unger, der trillede rundt som sm\u00e5 plysbolde i buret. Virkeligheden viste sig siden at v\u00e6re lidt anderledes, da b\u00f8rnene flyttede hjemmefra, fik jeg kaniner igen. M\u00e5ske dyrene i virkeligheden er her for min skyld.<\/p>\n\n\n\n
Som landpige er jeg vant til, at dyr skal bruges i produktions\u00f8jemed. Jeg har da heller ingen problemer med at slagte vores dyr\u2026n\u00e5r bare det ikke er mig, der skal sl\u00e5 dem ihjel. D\u00f8de dyr er for mig et stykke k\u00f8d. Levende dyr er som alt andet levende et mirakel og skal behandles derefter. Jeg sl\u00e5r ikke mirakler ihjel, s\u00e5 jeg peger og f\u00e5r min mand eller slagteren til det. L\u00e6nge leve hykleriet! <\/p>\n\n\n\n
Nok er jeg vokset op p\u00e5 en g\u00e5rd, men jeg er ogs\u00e5 vokset op med Disney. Det betyder, at mine dyr t\u00e6nker og taler. Jeg overs\u00e6tter gerne for andre, der ikke har samme forst\u00e5else. Jeg ved ikke, hvor meget mine naboer h\u00f8rer af mine samtaler med dyrene, men det falder mig helt naturligt at sp\u00f8rge dem om de har det godt, om de snart skal have nogle b\u00f8rn eller tr\u00e6nger til lidt underholdning. Alts\u00e5 dyrene ikke naboerne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e5r man v\u00e6lger at anskaffe sig et dyr, v\u00e6lger man ogs\u00e5 at p\u00e5tage sig et ansvar for det. Dyrene giver liv p\u00e5 g\u00e5rden, men de giver ogs\u00e5 sorger og s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter. Jeg er ofte v\u00e5gnet om natten ved hundenes g\u00f8en og forestillet mig r\u00e6ven, der sl\u00e6ber den ene h\u00f8ne efter den anden ud i skoven. … <\/p>\n